Handelsbetingelser

1: Gyldighed og anvendelse
Nærværende handelsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer fra Team Aps, med mindre andet er skriftligt aftalt.

2: Pris
Alle priser angives i DKK ekskl. moms og evt. afgifter og skatter.

3: Betaling
Betaling skal ske jævnfør den på fakturaen angivne betalingsbetingelse. Efter forfaldsdato beregnes rente med 1,5 % pr. påbegyndt måned samt renters rente. Dertil kommer et rykkergebyr på DKK 150,-.

Køber er ikke berettiget til at modregne i købesum med mindre modkravet er skriftligt anerkendt af Team Aps. Hvis købers betalingsevne efter Team Aps’s opfattelse forringes væsentligt, er Team Aps berettiget til at kræve sikkerhedsstillelse for købesummen.

4: Ejendomsforbehold
Det solgte forbliver Team Aps’s ejendom, indtil den samlede ordre er betalt.

5: Levering
Levering sker EX works Værløse, med mindre andet er skriftligt aftalt. Emballage som paller og pallerammer debiteres den enkelte forsendelse, Team Aps tager ikke paller og pallerammer retur.

6: Mangler
Ved mangler skal køber senest 8 dage efter modtagelse skriftligt reklamere over for Team Aps. Køber mister retten til at påberåbe sig mangler ved det solgte, hvis ikke reklamation har fundet sted inden for 12 måneder efter ibrugtagning, maksimalt 18 måneder efter levering. Team Aps hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre økonomiske konsekvenstab indtrådt hos køber eller tredjemand som følge af manglen.

7: Returnering
Varer tages kun retur efter forudgående skriftlig aftale. Imødekommes dette ikke, returneres varen til kunden for dennes regning. Returvarer må ikke være beskadiget eller have været anvendt, og emballagen skal være intakt. Kun varer, som ikke er kundetilpasset, tages retur. For alle returvarer beregnes et gebyr på min. 15 % af faktureret pris pr. returneret varelinie. Dele, som ikke kan genanvendes, fratrækkes kreditnotaen. Skaffevarer og udgående varer tages ikke retur.

8: Force majeure

Team Aps hæfter ikke for forsinkelse eller manglende opfyldelse af indgåede aftaler som følge af force majeure, herunder krig, oprør, strejke, lockout, blokade, eksport- eller importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, brand, hærværk, naturkatastrofe, generel vareknaphed eller andet, som Team Aps ikke har kunnet undgå og hvis følger Team Aps ikke har kunnet afværge. Begge parter kan skriftligt ophæve en aftale, når opfyldelse har været umulig i mere end 2 måneder pga. force majeure.

9: Lovvalg og værneting
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret og med retten i Gladsaxe som værneting. Ovenstående betingelser er gældende fra 1. december 2010 og erstatter tidligere versioner.